|
|
|
§§§ Retablering af private fællesveje opgravet i forbindelse med ledningsarbejder. Som en ny service bringer vejsektoren.dk
nu løbende de afgørelser, udtalelser m.v. fra Vejdirektoratets
Myndighedsafdeling, som afdelingen vurderer, at andre vejforvaltninger kan have
nytte af at kende til. Teksterne bringes uredigeret og markeres med §§§. Vejdirektoratets brev af 5. september 2003
om retablering af private fællesveje i by eller bymæssigt område, som er
opgravet i forbindelse med ledningsarbejder, j.nr. A01-D0303-31. Ved e-mail af
25. august 2003 har Græsted-Gilleleje Kommune anmodet om en udtalelse vedrørende
ovennævnte spørgsmål. -------------- Det er i e-mailen oplyst, at "en grundejer langs en privat fællesvej har kontaktet kommunen, idet han mener, at kommunen kan påbyde ledningsejere (flere forskellige) at udlægge nyt slidlag på den private fællesvej, da den har været gravet op (over flere år) på over 2/3 af vejens samlede areal. Umiddelbart er grundejeren orienteret om, at ledningsejerne blot skal retablere vejen i samme stand, som den havde. Grundejeren hævder dog, at han har en bekendt, som arbejder i K Kommune, og som har sagt, at kommunen sagtens kan påbyde istandsættelse for ledningsejerens regning. Umiddelbart kender vi ikke hjemmelsgrundlaget og kan ikke finde noget i privatvejsloven. Er Vejdirektoratet bekendt med sådanne regler og i givet fald, hvad er hjemmelsgrundlaget?" Vejdirektoratet kan oplyse følgende: Efter privatvejslovens[1] § 50 må nedlægning eller omlægning af underjordiske ledninger i private fællesveje samt anbringelse eller flytning af stangrækker, lysstandere og lignende på sådanne veje kun foretages med vejmyndighedens godkendelse, medmindre andet følger af særlig lovgivning. Efter bestemmelsens stk. 3 kan grundejerne ikke modsætte sig udførelsen af disse foranstaltninger eller arbejder. I forbindelse med en sådan tilladelse vil kommunen kunne stille saglige vilkår, herunder vilkår om, at vejen efter arbejdets udførelse skal retableres til samme stand, som før arbejdet blev påbegyndt. Det vil efter Vejdirektoratets opfattelse ikke være lovligt at stille krav om, at vejen skal retableres til bedre standard end den standard, vejen havde ved arbejdets påbegyndelse. Det skal herved bemærkes, at Trafikministeriets standardregulativ af februar 1995 for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje forudsættes at finde anvendelse på ledningsarbejder, både på offentlige veje og på private fællesveje, jf. regulativets § 1. Det forudsættes således, at kommunen som vejmyndighed fører tilsyn med ledningsarbejderne på private fællesveje, herunder tilsyn med retableringen, og sikrer, at arbejdet udføres på en sådan måde, at ledningsarbejderne ikke påfører grundejerne unødige tab i form af øgede udgifter til vejens fremtidige vedligeholdelse. Hvis der, efter at retableringen er godkendt, inden for 2 år viser sig at være sætninger i vejen, kan kommunen kræve disse udbedret på den pågældende ledningsejers regning, jf. ovennævnte regulativs § 9, stk. 4. Der er således efter Vejdirektoratets opfattelse ikke hjemmel i privatvejsloven til, at kommunen kan kræve, at en eller flere ledningsejere skal udlægge nyt slidlag på en privat fællesvej, hvis ledningsejerne hver for sig har retableret vejen i overensstemmelse med de af kommunen stillede lovlige vilkår i forbindelse med gravetilladelsen. Vejdirektoratet, den 5. september 2003. [1] Lov om private fællesveje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999 Opdateret den 16.09.2003 af Henriette Ussing
|
Send e-mail til webmaster@parcelforeningen.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|
