Parcelforeningen - Referat

 

Startside
Op
Vedtægter
Bestyrelsen
Det sker i området
Ekstern info.
Nice to know...

Referat af ordinær generalforsamling i Parcelforeningen den 25. marts 2008

Sted: Lokalcenter Næshøj  

1. Valg af dirigent

Morten (R292) blev valgt til dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om det forgangne år

Vi har haft grøn dag hvor der var god opbakning. Det holder vi igen på søndag, hvor vi også gerne skulle have kigget på vores legestativ.

Jan har stået for vores sommervedligehold de sidste 2 år, og vores kontrakt er nu udløbet. Vi forlænger kontrakten.

Der har været sommerfest hvor der igen i år har været knap 30 deltagere. Der er et sommerfestudvalg til 2008.

Stort set hele lillering forsamlingshus var fyldt til fastalavnsfesten i år. Vi vil gerne høre, hvis der er nogen der synes vi skal gøre mere ud af "festen", når nu vi alligevel har forsamlingshuset.

Vi har arbejdet lidt med vedtægterne – se forslaget under pkt. 4.

Vi har arbejdet med at få stien igennem området gjort offentlig og få opsat skraldespande. I 1999 mente kommunen ikke at det var skolevejen, eller at den i det hele taget var brugt af andre end os. Det mener vi helt sikkert at den er nu, og vil derfor prøve at få den gjort offentlig igen. Mht. skraldespande, har vi lagt op til en ordning hvor vi selv hjælper til med at tømme dem, så skraldemændene kan tage affaldet med.

Debatoplæg:
- Hvad skal vi med parcelforeningen?
- Skal vi mere end det vi gør?
    Sommerfest og fastalavnsfest er ”outsourcet” og det vil vi også gøre ved hjemmesiden, hvis forslag 4a bliver vedtaget.
- Hvad mangler vi?

3. Aflæggelse af revisionspåtegnet regnskab

John (R306) fremlagde regnskabet.

Udbetalinger på investeringsbeviser er ikke så høje som de tidligere har været. Kursgevinst på investeringsbeviser er indført ifølge aftale med revisorer for at få regnskabet til at stemme.

John har betalt for hjemmeside og drift af forening (udgifter til fx. Lotte og Lykke). De vil fremgå af næste års budget. Posten for fællesarealer er vedligehold af voldene. Vintervedligehold er skruet ned pga. varme vintre. Det fastholder vi. Årets resultat er noget mindre end budgetteret.

Regnskabet blev godkendt.

4. Behandling af rettidigt indkomne forslag

a) Forslag om ændring af vedtægter omkring bestyrelsens sammensætning

John (R306) fremlagde vedtægtsændringerne.

Forslaget går ud på at ændre antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 5 til 3 personer. Det vil gøre det nemmere at få valgt det færre antal medlemmer til bestyrelsen hvis der kun skal vælges 3. Det vil dog kræve at alle medlemmer møder op til alle bestyrelsesmøder for at vi kan være beslutningsdygtige.

Forslaget er fremkommet på baggrund af snakken om antallet af bestyrelsesmedlemmer ved sidste generalforsamling.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget (12 stemmer for).

5. Fremlæggelse af Budget og fastsættelse af kontigent

Vi budgetterer med uændret kontingent og dermed et budgetteret underskud på ca. 1000,-. Vi håber stadig på lidt bedre renteindtægter. Sommervedligehold er steget lidt (pristalsregulering). Andre udgifter er uændrede.

Budgettet blev godkendt.

6. Valg af kasserer

John (R306) er på valg og genopstiller.

John blev genvalgt.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Mette (R294) og Lars (R290) er på valg. Lars genopstiller.

Punktet er udgået da vedtægtsændringerne i pkt. 4a er blevet vedtaget.

8. Valg af revisor

Peder (R282) er på valg. Genopstiller.

Peder blev genvalgt.

9. Eventuelt

John (R306): Vores vedtægter siger at man skal være tilmeldt betalingsservice mht. opkrævning af kontingenter. Det er ikke noget vi har håndhævet, og vil heller ikke gøre det. Vi anbefaler at man tilmelder sig elektronisk indbetalingskort hvis man bruger netbank, så man slipper for selv at indtaste alle oplysninger.

Bo (R280): Der er stadig en del hundeefterladenskaber på vores fællesareal, og mange ligger midt på fodboldbanen. Børnene brokker sig over det når de leger deroppe. Forhåbentlig hjælper det med skraldespande.

Bo (R280): Vi kan måske godt gøre lidt mere selv for at holde lidt orden i området. Fx selv sørge for at holde lidt orden omkring sin parcel. Det er ikke noget vi kan forlange i foreningen, så derfor holder vi den fælles oprydningsdag.

Bo (R280): Må vi godt selv gøre noget ved voldene? Op til midten hører til parcellen.

Bo (R280): Der er ikke gjort mere ved kablet i volden endnu. Det burde ligge ude ved volden, men det ligger på indersiden af pouls vold (3-4 meter forkert). Morten ringer til Galten el-værk.

Brian (R284): Der er flere der ikke kan på den fastsatte dag for sommerfesten (30/8), er der mulighed for at flytte den? Det er meldt ud på generalforsamlingen i 2003 at den vil blive holdt på denne dag fremover (sidste weekend i august). Det er festudvalget der bestemmer datoen. Det er svært at finde en anden dato, for hvis det bliver meget tidligere rammer det folks sommerferie. Festudvalget vil overveje om 1. weekend i september er en mulighed.

Referent: Lars (R290)

Send e-mail til webmaster@parcelforeningen.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Parcelforeningen Harlev anno 1999